Samisk bekymring over at sterkt belastede reinbeiteområder kan åpnes for vindkraftutbygging

Rein ved, Narbuvoll/Kvilvangen

Rein ved, Narbuvoll/Kvilvangen Foto:

DEL

NVE peker på reindriftsamiske områder i Finnmark og Trøndelag som best egnet for vindkraft i sin nye rapport.

– Denne formen for kraftutbygging kan ikke gå på bekostning av sårbare urfolksnæringer, sier sametingsråd Silje Karine Muotka.

Norges vassdrags- og energidirektorat (NVE) har i Nasjonal ramme for vindkraft på land foreslått 13 områder som NVE mener er best egnet for utbygging av vindkraft. Reinbeiteområder i Finnmark og Trøndelag er med blant disse.

Les sakene: Vindkraft og villrein: – Det starter konfliktfylt - Vindkraft i Nord-Østerdal: - Vi trodde det var aprilsnarr, sier SV-duo

– Vindkraftutbygging kommer i tillegg til andre planlagte inngrep i beiteområdene, som for eksempel utbygging av veier, jernbane, kraftlinjer og hyttebygging, for å nevne noe. I det sørsamiske området er reindrifta allerede under sterkt press på grunn av arealinngrep og dette er en stor og alvorlig trussel mot sørsamisk språk og kultur, sier Muotka.

Les også: NVE presenterte nasjonal rammeplan for vindkraft i dag: Stort område i Nord-Østerdal pekes ut som svært egnet

Rapporten beskriver delvis samisk bruk i områdene

Det er utarbeidet detaljkart for de utvalgte områdene og NVE har også begrunnet hvorfor de ulike områdene er valgt ut. Innenfor områdene er det deler som er ekskludert fra utbygginger, noe som også fremgår av detaljkartene.

Det er beskrevet hvordan NVE har vurdert den samlede belastningen for inngrep i de utvalgte områdene. Sametingsråd Silje Karine Muotka mener det er viktig at NVE har gjort forsøk på å beskrive samisk bruk som del av kartleggingen. Slike dokumenter mangler alt for ofte et helhetlig kunnskapsgrunnlag når det skal foretas store utbygginger.

– Min bekymring er likevel knyttet til det store og samlede utbyggingspresset på sårbare reinbeiteområder, og at NVE i sin rapport fortsatt legger opp til nye prosjekter i områder der det allerede er svært mange og omfattende arealinngrep. Deler av dette forslaget bidrar til det samlede utbyggingspresset, og det kan ikke Sametinget støtte slik forslaget er nå.

Ber om konsultasjoner

NVE vektla i sin framleggelse av den nasjonale rammen for vindkraft at søknader utenom de utpekte områdene ikke vil bli prioritet. Dette betyr at det ikke legges opp til utbygging av ny vindkraft i Troms og store deler av Nordland. Videre opplyste NVE at rapporten ikke vil ha betydning for vindkraftverk som det allerede er gitt tillatelse til, men at den vil kunne få betydning for vindkraftsøknader som nå ligger til behandling hos energimyndighetene. Slik dette forslaget fremstår vil også vindkraftplaner i Øst Finnmark være uaktuelle for videre utbygging.

– Sametinget har nettopp fått tilgang til rapporten og vi vil nå foreta en grundig gjennomgang av den. Sametinget vil be om konsultasjoner med Olje- og energidepartementet for å sikre at samiske interesser og rettighetshavere skal ivaretas i videre arbeid med dette forslaget fra NVE. Jeg forventer en klargjøring fra departementet om hvordan de vil forholde seg til søknader som planlegges utenfor de utvalgte områdene, sier Muotka.

Tar saken til plenumsbehandling

Sametingsrådet vil fremme forslaget fra NVE for behandling i Sametinget kommende plenum. Det er viktig at Sametingets politikere får tid og anledning til å uttale seg i en sak som dette. Sametingsrådet mener at vindkraft fortrinnsvis skal etableres nær befolkningskonsentrasjonene, og ikke i uberørte områder som er meget viktige for den samiske befolkningen.

– Det gjelder både vår tradisjonelle bruk av disse områdene og reindriftsnæringen som allerede presses fra mange kanter, sier sametingsråd Silje Karine Muotka.

Saken med sør-samisk tekst:

Saemien tjoeperdimmie juktie båatsoedajvh mah joe leah tjarke deadtoven nuelesne maehtieh bïegkefaamoebigkemasse åtnasovvedh

NVE båatsoesaemien dajvide Finnmaarhkesne jïh Trööndelagesne tjuvtjede mah bööremeslaakan bïegkefaamose sjiehtieh sov orre reektehtsisnie. Daate såarhts el-faamoebigkeme ij maehtieh prååsehke aalkoealmetjejielemi åvtene båetedh, saemiedigkieraerie Silje Karine Muotka jeahta.

Nöörjen tjaetsie- jïh energijedirektoraate (NVE) lea tjaatsegisnie Nasjonaale mierie bïegkefaamose eatnamisnie raeriestamme 13 dajvh mah NVE veanhta bööremeslaakan sjiehtieh bigkemasse bïegkefaamoste. Båatsoedajvh Finnmaarhkesne jïh Trööndelaagesne leah dej dajvi gaskem.

–Bïegkefaamoebigkeme lissine båata dejtie jeatjah soejkesjamme skilkehtasside gåatomedajvine, goh vuesiehtimmien gaavhtan bigkeme geajnojste, ruevtieraajroe, el-faamoelinjah jïh hæhtjoebigkeme, juktie naakedem neebnedh. Åarjelsaemien dajvesne båatsoe joe tjarke deadtoven nuelesne arealeskilkehtassi gaavhtan jïh daate akte stoerre jïh itjmies aajhtoe åarjelsaemien gïelen jïh kultuvren vööste, Muotka jeahta.

Reektehtse såemiesmearan saemien åtnoem dajvine buerkeste

Akte detaljekaarhte lea dorjesovveme dejtie vaeljehke dajvide, jïh NVE lea aaj buerkiestamme man åvteste sijjieh leah dejtie ovmessie dajvide veeljeme. Dajvi sisnjeli bielieh gååvnesieh mah eah edtjh bigkemasse åtnasovvedh, naakede mij aaj lea våajnoes detaljekaarhtine. Desnie buerkiestamme guktie NVE lea dam tjåenghkies mööremem skilkehtassijste vuarjasjamme dejnie vaeljehke dajvine.

Saemiedigkieraerie veanhta vihkeles NVE lea voejhkelamme saemien åtnoem buerkiestidh goh akte bielie goerehtallemistie. Dagkerh tjaatsegh ååpsen daamtaj aktem ållesth daajroevåaromem fååtesieh gosse edtja stoerre bigkemh tjïrrehtidh.

–Mov tjoeperdimmie lea læjhkan ektiedamme dan stoerre jïh tjåenghkies bigkemedeadtoevasse prååsehke gåatomedajvide, jïh NVE sov reektehtsisnie annje orre prosjekth dejnie dajvine sjïehteladta gusnie joe lea gellie jïh stoerre arealeskilkehtassh. Bielieh daehtie raeriestimmeste leah akte lissiehtasse dan tjåenghkies bigkemedeadtoevasse, jïh Saemiedigkie ij maehtieh dam dåarjoehtidh guktie raeriestimmie lea daelie.

Konsultasjovni bïjre birrie

NVE sov åehpiedehtiemisnie dehtie nasjonaale miereste bïegkefaamose tjïertesti ohtsemh dej tjïertestamme dajvi ålkoli eah sïjhth prioriteradamme sjïdtedh. Daate sæjhta jiehtedh dah eah sjïehteledtieh orre bïegkefaamoem bigkedh Romsesne jïh stoerre bieline Nordlaanteste. NVE aaj beevni reektehtse ij sïjhth ulmiem utnedh bïegkefaamoevïerhkide mejtie joe lea luhpie vadtasovveme, men dïhte maahta ulmiem åadtjodh bïegkefaamoeohtsemidie mah daelie leah gïetedimmesne energijeåejvieladtji luvnie. Naemhtie guktie daate raeriestimmie vååjnoe daelie dellie bïegkefaamoesoejkesjh Luvlie Finnmaarhkesne eah sïjhth sjyöhtehke årrodh vielie bigkemasse.

– Saemiedigkie aadtjen reektehtsem åådtjeme jïh mijjieh sijhtebe dam eensilaakan gïehtjedidh daelie. Saemiedigkie sæjhta konsultasjovni bïjre birredh Ålja- jïh enegijedepartemeentine juktie gorredidh saemien ïedtjh jïh reakta-aajhterh edtjieh gorresovvedh dennie guhkiebasse barkosne daejnie raeriestimmine NVE:ste. Manne aktem tjïelkestimmiem departemeenteste veanhtedem guktie dah sijhtieh ohtsemh gïetedidh mejtie soejkesjeminie dej vaeljehke dajvi ålkoli, Muotka jeahta.

Aamhtesem gïetedæmman vaalta stoerretjåanghkosne

Saemiedigkieraerie sæjhta raeriestimmiem NVE:ste gïetedæmman Saemiedigkesne buektedh båetije stoerretjåanghkosne. Vihkeles Saemiedigkien politihkerh astoem jïh nuepiem åadtjoeh lahtestimmiem buektedh aktene aamhtesisnie goh daate Saemiedigkien veanhta bïegkefaamoe uvtemes edtja tseegkesovvedh dej dajvi lïhke gusnie gellie almetjh årroeminie, jïh ij dejnie miehtjies dajvine mah leah joekoen vihkeles saemien årroejidie.

–Daate faamosne dovne mijjen aerpievuekien åtnose daejstie dajvijste jih båatsose mij joe lea deadtoven nuelesne gellede lehkeste, saemiedigkieraerie Silje Karine Muotka jeahta.

Artikkeltags